23948sdkhjf

Social købmand åbner i Brørup

Skal gøre livet nemmere for blandt andet kontanthjælpsmodtagere.
Hos den sociale købmand Fragglerne, der nu åbner i Brørup, kan man fylde poserne med overskudsvarer, der ikke kan sælges i supermarkedet, fortæller JydskeVestkysten Kolding.

Inspirationen kommer fra Skrydstrup, hvor brødrene Kristian og Thomas Ringgaard med stor succes sælger supermarkedernes overskudsvarer til socialt udsatte under navnet Ringgaard-klanen - eller bare Smølferne.

- Min frue har fulgt lidt med i deres arbejde, så vi besøgte dem og blev enige om at starte noget op her for at gøre noget for dem, der ikke har så meget, siger formand i Fragglerne Brørup, René Olsen.

Man skal være medlem for at få adgang til ordningen, hvorefter man kan komme op til to gange om ugen og fylde to poser med henholdsvis frugt og grønt og kød og kolonialvarer.

Det koster 25 kroner pr gang, samt 50 kroner i kvartalet for medlemskab.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063